AT VÆRE MEDAFHÆNGIG – SYMPTOMER OG BEHANDLING
Det kan være meget vanskeligt at bo tæt på nogen med en afhængighed. Dog ikke alle pårørende bliver medafhængige. På denne side troede vi, at vi ville forklare, hvad medafhængighed er – og hvilke symptomer og behandlinger der er.
HVAD ER medafhængighed?
Mennesker, der bor tæt på en alkoholiker eller en afhængig stof, risikerer at udvikle medafhængighed. Et adfærdsmønster, der betyder, at du tilpasser din personlighed og din opførsel til den afhængige – i håb om at kunne hjælpe.
Ofte ignorerer dem, der er medafhængige, deres egne følelser og tager alt for stort ansvar for at få nogen til at ændre deres adfærd. Grundlaget er ofte negativ selvtillid og en frygt for at blive afvist. Ved at gøre sig selv nødvendigt forsøger personen at vise, at han er god nok. Medafhængighed fører ofte til mental sygdom i form af depression, udbrændthed og angst.
En person, der er medafhængig, er normalt fuldstændig optaget af at tage sig af, kontrollere og tage ansvaret for den afhængige. Ofte udvikler medafhængighed allerede i barndommen. Ved at vokse op tæt på nogen med en afhængighed eller med psykisk sygdom.
Selvom mange allerede er medafhængige som børn, er det muligt at udvikle adfærden senere i livet. Opførslen udtrykkes ofte i alle personens forhold – også på arbejdspladsen eller i gruppen af venner.
ENDER OFTE UNDER DESTRUKTIVE FORHOLD
En person, der er medafhængig, nyder at give bedre end at modtage. Det kan være alt fra hjælp til komplimenter og ros. Derfor tiltrækkes medafhængighed ofte af mennesker, der har brug for hjælp.
Desværre er det temmelig almindeligt for pårørende at udvikle forhold til mennesker med en destruktiv livsstil. At leve i et sådant forhold kan igen føre til, at pårørende isolerer sig og mister kontakten med sit sociale liv.
11 ALMINDELIGE SYMPTOMER PÅ medafhængighed
Et stort problem er, at mange, der er medafhængige, ikke selv ved om dette. Men at være medafhængig er en opførsel med flere forskellige symptomer. Se hvor mange af de mest almindelige symptomer matcher dig eller en, du kender.
- Du vil kontrollere nogens afhængighed
- Du oplever følelser af tomhed, når du ikke har nogen at passe på
- Du har et negativt selvbillede og lavt selvværd
- Du lægger ofte andres interesser foran dine egne
- Du ser sjældent (eller aldrig) efter dine egne behov
- Du tilpasser dig konstant til andres humør og vilje
- Du bliver lidt involveret i andre og deres problemer
- Du er meget trofast og empatisk
- Du har svært ved at sige nej og sætte grænser
- Du drages mod destruktive mennesker og har svært ved at komme ud af destruktive forhold
- Du har svært ved at have intimitet og tale om følelser og behov
Eller du kan læse mere på vores hjemmeside.
AT VÆRE PÅRØRENDE BETYDER IKKE AUTOMATISK, AT DU ER medafhængig
Men det er ikke kun familie og nære slægtninge, der regnes som slægtninge. Det kan også handle om en nær ven eller medarbejder. Som pårørende påvirkes du af de omstændigheder, der opstår omkring den person, der har afhængighedsproblemer.
Det er ikke ualmindeligt, at pårørende er involveret i et destruktivt forhold, hvor afhængighed overtager forholdet. Mange pårørende risikerer derefter at udvikle forskellige adfærd, der minder om medafhængighed. For eksempel kan det dreje sig om selvtvivl og vanskeligheder med at sætte klare grænser.
VOKSNE BØRN AF MENNESKER MED EN AFHÆNGIGHED
Børn, der vokser op under sammenfiltrede forhold (kendetegnet ved alkohol, stoffer eller psykisk sygdom) udvikler forskellige overlevelsesstrategier. Adfærd, der ofte følger op til voksenlivet. Stærk frygt for at blive efterladt eller frygt for nære og intime forhold er meget almindelige. Imidlertid betyder disse frygt og overlevelsesstrategier ikke nødvendigvis, at du er medafhængig.
BLIV FRI FRA EN medafhængighed – MØDE ANDRE I SAMME SITUATION
Det er muligt at komme ud af en medafhængighed – men det kræver noget arbejde, fordi det ofte er en meget etableret opførsel. Et godt første skridt til at tackle problemerne kan være at søge hjælp udefra. Dette kan for eksempel være familiestøtte eller at deltage i en selvhjælpsgruppe for pårørende.
Ved at møde andre, der er i en lignende situation, er det ofte muligt at komme til nogle indsigter om deres opførsel. Det kan også være befriende at dele dine oplevelser og indse, at du ikke er alene om dine problemer.
Har du eller nogen, du kender, brug for hjælp? Kontakt os gerne
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.