“Der findes kun én afhængighed og det er medafhængighed”, er en sætning som jeg hørte i bussen. Den kommer til bage til mig som en boomerang når jeg ser mennesker som har et misbrug og afhængighed. Kager, slik, og rusmidler kan man jo bare lade være med at tage. Ja, ‘hvor svært kan det lige være??’.
Medafhængighed
Men medafhængighed er ikke et valg. Men derimod noget som bare kommer til en. Der findes ingen kur, og du kan ikke bare stoppe med af være pårørende.
Pårørende og medafhængighed?
I medafhængighed er vi tabere, og derfor skal vi konstant have en ekstern styrke til at kæmpe imod eller tilfredsstille. Det, vi er ofre for, bliver også vejledende. Det koster, og vi går i rødt, når det hele bliver uoverskueligt og kaos. Fordi vi er nødt til at have livskraft, der giver en følelse af, at vi er noget. I denne handling har vi kontrol og kan ikke svigtes. Det lindrer smerter og virker i et kort øjeblikket, men det er som at tisse i bukserne. Vi oplever at bære en usikkerhed fordi vi opgiver os selv.
Hvordan medafhængig?
Kontrol over livet kvæler livet. Vi navigerer ved at se fra et rigtigt og forkert perspektiv. Vi har svært ved at oprette forbindelse, når tilliden til os selv mangler.
Vi tiltrækkes af at skabe relationer med andre, der minder om, hvordan vi følte os som børn. Vi har måske svært ved at vide, hvad vi føler. Vi mister os selv i andre. Vi “flytter” ind i andre og lader dem kontrollere os.
Medafhængighed giver pårørende stress
En dyb iboende angst, der får os til at opgive os selv for at forsøge at skabe oplevelsen af kontrol over livet. Vi har svært ved at opfatte grænser og føle os selvtillid. Vi ved ikke rigtig, hvem vi er, og tager derefter roller og identiteter i situationer. Vi har svært ved at tage ansvar for os selv og derefter med glæde tage ansvar for andre i stedet og overlade ansvaret for os til dem. Kilden til stress er en skam over vores egen eksistens.
Pårørende og stress
Vi bliver afhængige af følelsen af fornemmelse, når vi føler at vi har kontrol og “ret”. Denne følelse er det, vi prøver at leve af.
Hvad er medafhængighed?
Medafhængighed er noget, vi alle er i forskellig grad. En mental ubalance, hvor vi har svært ved vores intimitet. Vi ved ikke rigtig på hvilke vilkår vi har ret til at eksistere. Vi styres af billedet af, hvem vi er, og hvordan vi skal være. Hvem vi skal være.
Vi finder ting ved andre som er dysfunktionelle, uden at kunne se vores egen dysfunktionalitet. Vi fortsætter med at bygge videre på det system, der er vores systemtraume.
Vores pårørenderolle
Vi indtager positioner og roller i forholdet til nogen og overleverer derefter magten, og vi har lyst til ofre. Så kontrolleres vi af andre. Vi styres af skyldfølelser, som igen skaber skam.
Sætte grænser
Vi står ikke fast, men skal leve gennem andre. Som et resultat bliver vi ubegrænsede. Grænser opløses, og vi flyder sammen med andre. Vi tager kontrol for at forsøge at genvinde magten over os. Selv dem, der over for andre ser ud til at have magt, er våbnebærere for deres system.
Ansvar som pårørende
Vi lider af en mangel på modenhed fra ikke at være i stand til at være børn fuldt ud. Så fik vi et voksenansvar.
Frygten for at blive afvist får os til at prøve at kontrollere følelsen. Afvis os selv, før nogen anden gør det. Vi har lovet os selv, at vi enten aldrig bliver afhængige af nogen eller overgiver os fuldstændigt.
Hvor kommer pårørenderollen fra?
Hvad der er sket er, at vi har mistet os til fordel for et familiesystem, der styrer vores voksende familie. Vi har været nødt til at tage ansvar, hvor vores forældre ikke har været i stand til at håndtere situationer. Det er et systemtraume.
Når vi som voksne så får en følelse af, at vi kan blive udelukket, at der er betingelser for vores eksistens, eller når en følelse bliver for stærk, eller at nogen kommer for tæt på os, vækkes såret i os fra da vi var små. Det sår, sådan følte vi os ikke respekteret og kan nu afvises igen.
Vi fratages evnen til at tage personlig ansvar for os selv. Vi må ofre for andre. Vi prøver at have ret i stedet for tro mod os selv.
Hvad er behandlingen?
Klinisk set handler det om at skabe nye synapsforbindelser i hjernen. Menneskeligt taget at genvinde den spiritualitet, der er gået tabt og være i sammenhæng uden at optræde. Det kan kun ske, når vi slipper vores gamle strategier og mønstre. For at det skal ske, er vi nødt til at være i et miljø, der er sikkert og tillidsfuldt. Hvor grænser er beskyttet. Dette skaber plads for vores inderste væsen til at tage det sted, hvor ellers egoet overtager.
Stressramt som pårørende
Vi er nødt til at få nye perspektiver på os selv. Det får vi i terapi og gennem andre i gruppeterapi. Der er vi i stand til at se på helheden. Os alle. Så kan vi begynde at opbygge tillid, først i os selv, derefter i livet og andre. Selv er jeg løsningen.
“Der er kun én afhængighed, og det er medafhængighed”
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.