Efter et liv som pårørende til misbruger
Det er muligt at komme videre efter et liv med en misbruger af alkohol eller stoffer. Det er svært, meget svært at være misbruger og komme ud af afhængigheden. Men at være pårørende er mindst lige så svært. Det er svært at flytte dynamikken fra at have levet i konstant smerte og et manisk tankemylder ogver på en ny hverdag uden afhængigheden af misbruget. Som pårørende har vi træk af empati, tilgivelse og medfølelse, hvilket får os til at stille spørgsmål ved motiverne bag at drikke alkohol eller/og tage stoffer. Vi tvivler på vores egen dømmekraft fordi livet i pårørenderollen er kommet så pludseligt uden at vi var forberedte. Men tvivlen skal komme dig som pårørende til gode, den må ikke under nogen omstændigheder komme den misbrugende til gode. Om og om – igen og igen, hvilket muliggør at misbrugeren fortsætter misbruget og at det endda kan eskalere. Så istedet for at løse misbruget, adfæren og det uforudsigelige, holder vores venlighed misbrugscyklussen igang.
Når misbruget fylder alt
Smerten hos de pårørende er et naturligt svar på misbruget. En afhængighed og misbrug, der ødelægger vore hjerte og i de fleste tilfælde ødelægger vores egen følelse. Pårørende bruger tid på at gøre meget, alt for meget og derfor har vi brug for støtte og hjælp. Det er som at vågne op til et mareridt hver dag, når misbruget er så bombastisk og alt overdådig. Den sande og hårde virkelighed er på vore skulder, og vi kan ikke indse muligheden for at komme væk. For vores egen skyld. Misbrugeren er voksen og kan klare sig selv. Den eneste der kan tage en beslutning om at stoppe er misbrugeren selv. Du som pårørende har ingen ansvar.
At glide ned af et mudret bjerg
Nu begynder en ny rejse ud af misbruget, såfremt misbrugeren er komme i behandlnig og afvænnet. Hvordan forholder man sig til det? Kommer misbrugeren i behandling, og bliver du som pårørende glemt på peronnen? eller er misbrugeren stadig i sit misbrug, og vælger du at kæmpe videre? Her begynder kampen for den sande helbredelse. Du vil føle det som at prøve at klatre op ad et mudret bjerg, som er pokkers svært. Du fortsætter med at glide ned og ender med at blive totalt udmattet. Derfor er det nogen gange nemmere at vende tilbage til misbruget.
Pårørende er max presset
Vi driver venner og familie til vanvid idet vi vender og drejer hver en sten. Du er blevet mast undervejs, – du er blevet udnyttet og misbrugt undervejs i din kamp. Familie og venner har lyttet til dig et stykke tid, men de kan ikke være på fuldtid og hjælpe offeret i dig. De kan muligvis give dig indsigt så du selv har evnen til at indse, at du er et offer og at den eneste helbredelse er at lære at tage ansvar for dig selv.
Du kan altid tage flugtvejen
Prøver du at finde en bagdør til at komme ud af din medafhænighed. Tør du? Hvad er konsekvensen? Hvad er mon gevinsten? Hvad får en pårørende ud af at tvivle, analysere, håbe og muligvis endda gå tilbage til misbruget. Når man har levet sammen med en ægtefælle med misbrug, er tanken om at bo alene skræmmende. Du kan blive hunderæd for hvad der vil ske? Hvad der vil være på den anden side? Ude i det rigtige liv og ikke i et dysfunktionelt misbrugsmiljø. Det skal der arbejdes med konstant. Det er humlen bag det, som har gjort, at vi bliver ved med at søge tilbage til misbrugeren. Eller i det mindste prøver at forstå misbruget. Og så behøver vi ikke at være alene, men bliver der hvor det er trygt at være.
