Er du pårørende til en misbruger?

En ting pårørende til mennesker med et højt forbrug af rusmidler har til fælles er, det følelsesforladte og nervøse. Bekymring, vrede, frustration og afmagt fylder rigtig meget og har mistet jordforbindelsen.

Hvad kendetegner pårørende til misbrugere

Fælles for nære familiemedlemmer og pårørende er, at de har et stort hjerte og at de ønsker alt det bedste for deres kære. De gør alt hvad der står i deres magt for at støtte, hjælpe og ‘please’. At stå i ‘orkanens øje’ mit i en pårørenderolle, som er kommet ovenfra, så er det svært at finde sig selv.

Pårørenderollen

Det at være i tæt relation til en kær person med et misbrugsproblem gør ondt helt ind i sjælen. Rusmidler påvirker så meget, at det er utroligt svært at forholde sig til. Det kan være en:

• Mand
• Barn
• Kone
• Kæreste
• Mor
• Far
• Ven
• Veninde
• Kollega

Eller måske en nabo eller anden person som man har meget kontakt og fællesskab med.

Den pårørendes tanker

Følelserne galloperer op og ned som i en rutchebane når ens kære drikker, tager stoffer eller måske nervemedicin. Og du kan måske nikke genkendende til nogle af disse tanker:

• Hvad er et misbrug?
• Hvad kan jeg gøre?
• Er der hjælp og støtte at få?
• Er det mig der er noget galt med?
• Skal jeg holde det hemmeligt?
• Kan jeg italesætte problemet?
• Hvad nu hvis han/hun bliver vred?
• Er jeg ved at blive sindssyg?
• Hvad sker der hvis jeg siger det til nogen?

Disse tanker er der altid hos pårørende, som det første når man står op og det sidste når man går i sent. Og hvad skal den pårørende stille op?

Afhængighed og pårørende

Relationer til en misbruger er særligt hårdt ramt. Alkoholproblemer påvirker ikke blot den, der har problemet, men også
vedkommendes nære relationer. Der er således overordnet to grunde til også at tage de pårørende i betragtning: Først og fremmest fordi de pårørende
påvirkes af alkoholproblemerne eller problemer med andre rusmidler.

Familien påvirkes

kan være karakteriseret ved benægtelse, isolation, manglende social støtte og begrænset rum for følelsesmæssige udtryk. Ofte oplever familien en udpræget uforudsigelighed i forhold til misbruger samt en ændret adfærd og måde fungere på. Desuden opleves uansvarlighed og omsorgssvigt, fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb samt et generelt højere konfliktniveau. Endvidere kan familiens problemløsningsadfærd blive påvirket, således at familien ikke har overskud og/eller evner til at løse problemer, men i stedet føler hjælpeløshed og afmagt, hvilket yderligere begrænser familiens udviklingsmuligheder.

Et menneske man holder af

Det er bare så svært at være vidne til et menneske, man holder af se gå til grunde. At følge et kært menneske forsvinde længere og længere ind i sig selv og bare leve i en rus af tåge. Alle bliver påvirket og suget ind i dette smertefulde ingenmandsland som en konstant nedadgående spiral.

Pårørende glemmer egne behov

At glemme sig selv som pårørende er det mest naturlige vi verden. Efterhånden glemmer man sine egne behov og den afhængige vil efterhånden fylde det hele, også når han/hun ikke er fysisk tilstede. Familien går i drømme og håbet, om at alt nok skal blive bedre, men sjældent går denne drøm i opfyldelse. Men når der er en drøm, så er der som oftest også et håb. Og bare vi anstrenger os og gør alt hvad vi kan, så skal det nok blive godt. Hvilken pårørende har ikke spurgt sig selv:

• Hvis blot jeg elsker ham/hende noget mere
• Hvis blot jeg holder min mund
• Hvis bare vi fik en anden lejlighed
• Hvis blot jeg er lidt sødere
• Hvis blot jeg havde lidt mere tid
• Hvid blot jeg anstrenger mig noget mere
• Hvis blot….

Misbrugeren lever sit helt eget liv og følger en konstant nedadgående kurve, og de pårørende følger efter. Konsekvenserne indtræffer og det påvirker følelser, tanker og adfærd, hvor det mere handler om at overleve end om at leve.

Misbruger skaber kaos og ustabilitet

Det kan være en udfordring at have klasyn som pårørende. At vide hvad der er rigtig og forkert, op eller ned, stort eller småt, sort eller hvid bliver forvansket som følge af løgn, manipulation og en forvrænget virkelig hos misbrugeren. Derfor er nogle af de mest almindelige karaktertræk hos pårørende til misbrugere:

• At gøre noget for nogen, selvom vedkommende er i stand til at gøre det selv
• At opfylde andres behov uden at være blevet bedt om det
• At tage vare på folks følelsesmæssige problemer
• At tale på et andet menneskes vegne
• At dække over deres negative konsekvenser
• At sige ja når man mener nej
• At gøre noget man egentlig ikke har lyst til at gøre
• At løse folks problemer for dem

Lige såvel som en misbruger har brug for støtte og hjælp i sin afmagt, så har de pårørende det også. Forskellen er blot, at alkoholikeren/narkomanen kan få gratis behandling hvorimod de pårørende ofte er overgivet til sig selv og efterladt på balkonen.

Vil en misbruger lytte til ‘sund fornuft’

Som pårørende forsøger man alt, men ingenting virker. Ja, pårørende vil gøre næsten alt for at få den afhængige til at holde op med at drikke/tage stoffer. Man kommer til kort fordi den afhængige ikke bare kan holde op ved egen hjælp eller ved at lytte til fornuft. Man kan kun hjælpe den afhængige ved at få ham/hende til at søge behandling. Nogle gange kan de pårørende få den drikkende på rette spor, men det er ikke altid muligt. Når det ikke lykkes, kan der opstå konflikter, dårlig stemning, ringe kommunikation, og det betyder, at både børn og voksne mistrives. Det kan samtidig være enormt ensomt at være tæt på en, der bliver ved med at drikke. For at bryde den onde cirkel har de pårørende brug for støtte og redskaber til at påvirke situationen, så den drikkende motiveres til at søg behandling:

• at lade være med at glemme dig selv
• at tale med andre om dine følelser
• ikke at tage konsekvenserne fra den afhængige
• at lade være med at lyve for at beskytte den afhængige
• at begynde at leve dit eget liv.

Det er hårdt at være pårørende

Det er mange grunde til, at det er rigtig hårdt at være pårørende til en man holder af. Det er hårdt at være vidne til, at en vi elsker har det rigtig dårlig, og det forstærker smerten, at man ikke ikke får lov til at hjælpe, eller at det man gør, ikke har den ønskede effekt. Det opstår tit en negativ spiral, hvor man oplever større magtesløshed for hver gang man prøver at gøre noget godt for den man holder af og det ikke har den ønskede effekt. Når misbrugeren er taget af sted i behandling er der som regel en lettelse men efter en tid begynder smerten og håbløsheden at vende tilbage. Mange af de pårørende jeg har talt med i tidens løb har fortalt om hvor skamfuldt det er at ønske den afhængige død og borte og hvor bange de er for fremtiden.