Hverken den misbrugramte eller de nærmeste pårørende er skyld i, at misbruget er dukket op. Den er en ubuden gæst, som er plagsom for alle. Såfremt du er far eller mor til et barn med misbrug, kender du sikkert følelsen af selvbebrejdelser og dårlig samvittighed. Det er en naturlige følelse. Det kan være rart at huske sig selv på, at misbrug ikke er din eller nogen andens skyld. Som pårørende kan man have svært ved at forstå, at den misbrugramte ikke blot kan tage sig sammen, når der nu reelt ikke er noget der taler for at drikke alkohol eller tage stoffer.
Pårørende misbruger alkohol stoffer med mere
Hvad gør alkohol og stoffer
Men selvom det kan være svært at forstå hvad alkohol eller stoffer gør ved vore kære, så er det vigtigt, at man arbejder på at acceptere, at det misbrug, der udefra set virker overdreven og urealistisk, opleves ægte og virkelig. Den misbrugramte er ikke selv herre over misbruget som vi pårørende hellere end gerne være foruden. Når man er tæt på et menneske med misbrug, vil man gerne hjælpe – eller fikse det hele. Man bliver fristet til at fortælle, hvad man synes, den misbrugramte skal gøre. Eller hvordan han eller hun kunne tænke anderledes. Det er svært at modstå, når man nu kan se, at hvis bare den misbrugramte kunne slappe af eller tænke anderledes, så ville han eller hun få det bedre.Spørgsmål til misbrugeren
Men den misbrugramte kan ikke bare tænke anderledes eller lade være med at tænke misbrugfremkaldende tanker. Derfor nytter det heller ikke noget at sige, at: “Det skal du ikke bekymre dig om,” eller: “Prøv at tænk på noget andet.” Det svarer lidt til at sige til en person med et brækket ben, at han eller hun skal tage sig en løbetur. Hjælp hellere den misbrugramte til selv at udforske misbrugen. Spørg nærmere ind til de tanker, der fremkalder den. Du kan for eksempel spørge til, hvad han eller hun tænker, at der kan ske, hvis han eller hun gør det, som fremkalder misbruget?Udforskning af afhængigheden
Når I sammen har afdækket, hvad det værste, der kan ske, er, kan du hjælpe den misbrugramte til selv at udforske afhængigheden, drikkemønstre og dermed få mere indsigt. For eksempel ved at spørge til, hvad han eller hun tænker om det: “Hvad siger din fornuft?” Eller: “Hvis det var en af dine venner, der havde en sådan tanke, hvad ville du så sige til vedkommende?”Undgå at vedligeholde misbrugen
Det overordnede mål for pårørende til en person med misbrug er at støtte ham eller hende, ikke misbruget af alkhol eller stoffer. Det betyder, at man som pårørende let bliver fanget ind i misbrugets vedligeholdende og forstærkende mekanismer. Man bliver, som pårørende, en del af misbrugets sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd er noget, den misbrugramte typisk gør eller medbringer i de situationer indtager rusmidler.Pårørende skærmer
Den mest naturlige respons hos pårørende er at skærme den misbrugramte fra det, der udløser misbruget. Hvis du er forældre til et barn med misbrug, vil du sikkert kunne genkende det naturlige behov for at beskytte dit barn mod de situationer, som gør barnet bange. Det kan være en god idé, at støtte den ramte i at planlægge, hvordan hun eller han kan tilgå indtaget af rusmidler små skridt. Eller at prøve efter bedste evne at aktivere misbrugeren til at få tankerne henført til alt andet end rusmidlet.Adsprede tanker
Ved at stille de rette spørgsmål i stedet for at svare på spørgsmål, kan du hjælpe den misbrugramte til selv at udforske misbruget og komme frem til alternative og adspredte tanker. På den måde bliver den misbrugramte rustet til at udfordre de misbrugfyldte tanker. Han eller hun bliver således ikke afhængig af, at du kommer med beroligende og bekræftende udsagn. Hvis du bliver opmærksom på, at du er involveret i en eller flere former for sikkerhedsadfærd, er det en god ide sammen med den misbrugramte at lægge en plan for, hvordan han eller hun gradvist trapper ud af denne adfærd.Hjælper tvang?
Skal jeg tvige misbrugeren til at gøre ting, han eller hun ikke har lyst til? Det korte svar er nej. Tvang er aldrig hensigtsmæssig. Specielt ikke, når en person er i misbruget eller har abstinenser. Det vil kun signalere endnu mere fare for den misbrugramte, og det vil skabe en utryg relation og en følelse af, at det er dig på den ene side – imod den misbrugeren – og misbruget på den anden side.Hjælpe med nedtrapning eller afvænning
Hjælp i stedet den misbrugramte med at undersøge, hvordan udfordringen kan deles op i mindre bidder. Tal med den misbrugeren, når misbrugen ikke er midt i et misbrug. Når den misbrugramte er midt i en misbrugfremkaldende situation, er det meget svært at være rationel og lægge planer, der kan udfordre misbrugen. Vent derfor med at tale om, hvad I sammen kan gøre for at bekæmpe misbruget, til den har lagt sig.Pårørende støtter og rummer meget
Når misbrugen er i det ‘røde felt’, er din opgave at støtte, rumme følelser og forholde dig roligt. Det er vigtigt, hverken at blive vred og ophidset, idet det kun vil gøre situationen værre. Det kan være en god ide at aftale, hvad du kan gøre, når den misbrugramte oplever misbrug. Det kan være rigtig rart at have en aftale om, hvad der er den bedste støtte. Nogle misbrugere har behov for at være alene. Andre har brug for et kram. Vær i fællesskab opmærksom på, at planen indeholder noget, der støtter misbrugeren. Og at den så lidt som muligt indeholder noget, der samtidig støtter misbrugen.Støt den misbrugramte i at søge hjælp
Noget af det vigtigste, man kan gøre som pårørende, er at støtte den misbrugramte i at få den rette professionelle hjælp. Ubehandlet misbrug går som regel ikke over af sig selv. Det er vigtigt, at den misbrugramte ved, at der findes effektive behandlingsmetoder. Der findes virksom behandling for misbrug, der betyder, at langt de fleste kan få reduceret eller helt slippe af med deres misbrug efter en tid.Pas på dig selv
Det kan være rigtig hårdt at være pårørende til en misbrugramt kæreste eller barn. Derfor er det vigtigt, at du passer på dig selv og tilgodeser dine egne behov. Forsøg, i det omfang det er muligt, at bevare en nogenlunde normal hverdag med normale aktiviteter og sociale relationer. Nogle gange kan det følelsesmæssige pres, man står i som pårørende, blive så stort, at man selv udvikler en belastningsreaktion eller en depression. Som pårørende til en alvorligt misbrugramt kan du få en henvisning til psykologhjælp og dermed få økonomisk tilskud. Det er din egen praktiserende læge, der vurderer, om du er berettiget til at få en henvisning.
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.