Man skulle tro, at medafhængighed betyder at man selv påvirkes til at drikke sammen med alkoholmisbrugeren eller tage stoffer ligesom narkomanen. Men det er ikke det der menes, selvom man måske også indtager denne rolle.
Medafhængighed er nærmere:
- At den pårørende i et nært samspil med misbrugeren undertrykker følelser, dækker over problemer og får dagligdagen til at fungere
Det er en problematik, der præger rigtig mange mennesker, som er i nær berøring med pårørende med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
Hvem er medafhængig?
Behandlingen fokuserer meget på misbrugerens behov for at komme ud af sin afhængighed. Derimod er der meget ringe fokus på at hjælpe pårørende til at ‘forstå deres alkoholiker’ og hjælpe på den rigtige måde. Dog er misbrugsbehandlere idag opmærksom på de pårørendes situation og hvordan det påvirker de nærmeste. Misbrug vil altid involvere de pårørendes relationer til misbrugeren. Derfor kan pårørende være en vigtig brik i afvænningen af alkohol- og stofmisbrugere.
Hvad kendetegner medafhængighed?
Mange medafhængige føler en skamfuldhed over ikke at leve op til normen og over at være pårørende til en misbruger. Derfor er en åbenlys overlevelsesstrategi at dække over realiteterne eller formindske dem. I et forhold som medafhængig er løgn og omgåelse af sandheden mere reglen end undtagelsen. Derfor affødes en mistillid til den afhængige som til alle omkring én. Utryghed er et andet kendetegn, idet misbruget giver utryghed som følge af misbrugets omfang den enkelte dag. Det giver store vanskeligheder med at identificere egne følelser, som undertrykkes som en overvindelsstrategi.
Lever med en drøm i håbet
Medafhængige lever ofte i en drøm om den perfekte familie, hvorfor alt skal se perfekt ud udadtil. Det skaber en overdreven perfektionisme, som kan være svær at håndtere i et dysfunktionelt forhold. Gang på gang har den pårørende forsøgt at tale den afhængige til fornuft, og hvergang er det mislykkedes. Det skaber bekymring og frustration som efter nogen tid giver en handlingslammelse i alting. Alt dette fører til en usikkerhed, især fordi misbrugeren er en mester i manipulation og i at fortælle hvad der er rigtig og forkert. Derfor har den medafhængige konstant behov for at blive bekræftet, for ikke at føle sig forkert. Og for at blive bekræftet i det man gør er rigtig. For at fortrænge de problemer, har den medafhængige en udstrakt parathed til at være ‘terapeut’ for andre. Dette selvom han/hun har svært ved at tage vare på egne behov.
Definering af medafhængighed?
Medafhængig kan forklares som:
- En adfærdsmæssig, psykologisk og adfærdsmæssig tilstand, som påvirker sårbarheden hos den pårørende. Tilstanden forhindrere den medafhængiges følelsesudbrud og påvirker adfærdsmønstre.
Hvem bliver medafhængig?
Erfaringen siger, at især børn som vokser op i en misbrugsfamilie, er særligt udsatte for at blive medafhængige. Børn i dysfunktionelle miljøer med megen hemmeligholdelse af problemer, udvikler overlevelsesstrategier som de må leve med i deres voksenliv og parforhold. I samspillet med misbrugeren udspilles livet ofte på dennes præmisser. Hvilket ofte fører til at man bliver medafhængig af at leve sammen med en afhængig som for eksempel en der drikker. Samlivet med misbrugeren nedbryder derfor selværdet, hvilket forvrænger den medafhængiges adfærd, som holder facaden udadtil og dækker over problemet. Den medafhængige tilsidesætter derfor egne følelser, problemer og behov. Børn, der vokser op i en familie, som forsøger at opretholde en facade udadtil, udvikler overlevelsesstrategier, som de kommer til at leve videre med i deres voksne parforhold.
Hvorfor blive i et forhold med en misbruger?
Der kan være mange grundt til at blive i et dysfunktionelt forhold, som hverken tilfredsstiller den medafhængiges eller misbrugerens behov. Skyldfølelse er en udpræget følelse, som uundgåeligt vil komme op til overfladen sammen med angsten for at blive alene og forladt. En misbrugsfamilie har som regel kun få venner, hvor selv familien ofter vender dem rykken. Derfor er frygten for ensomhed ofte meget markant. Endvidere føles en uundværlighed, og følelse af at være betydningsfuld over for et andet menneske. Trangen til at redde et andet menneske, på trods af at man ikke kan redde sig selv.
Hvordan kommer man ud af en medafhængighed?
Forholdet imellem den afhængige og den pårørende er symbiotisk. Hvilket vil sige, at man udelukkende elsker den anden, fordi man trænger til vedkommende. I princippet lige som mønsteret i forholdet mellem mor og foster, hvor fosteret får alt hvad det behøver fra moderen. Hele den medafhængiges identitet og følelsesliv knyttes til den anden, ‘uden dig er jeg ingenting’. Forholdet smelter sammen, hvor den andens selvstændighed er en trussel. I et sådant omklamrende afhængighedsforhold mødes partnerne ikke ligeværdigt som to selvstændige individer. I stedet holder de hinanden i fastlåste og kontrollerende roller, hvor begge tror at det dysfunktionelle kærlighedsforhold er garant for sikkerhed og stabilitet. Der er ingen romantik eller dybfølt kærlighed idet hver især tager tilflugt i dagdrømmeri og fantasi. Med andre ord har den medafhængige sit fokus uden for sig selv. Man er ligeså opslugt af den afhængige person, som denne person er af sit stof. Man har struktureret sit liv omkring misbrugeren, man bruger langt det meste af sin tid og energi på ham, og man har tilsidesat sine egne behov, ønsker og grænser.
Få fokus på dig selv og dine behov
Derfor er løsningen at få fokus rettet tilbage på sig selv. At tage vare på egne behov og være god ved sig selv. Give slip på misbrugeren og de ting som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Brug tid på dagligdags ting som interesserer én og dyrk dine hobbyer og fritidsinteresser.
Hjælp til medafhængighed?
Medafhængige søger ofte hjælp i aller sidste øjeblik. De håber til det sidste idet de har levet med en manipulerende løgne, i en uvirkelig verden hvor der byttes om på rigtig og forkert. Det konstante håb om at misbrugeren vil forandre sig i drømmen om det perfekte liv. Mange velbegavede mennesker hænger godt og grundigt fast i en usund og uværdig relation med en misbruger, som forhindrer vedkommende i at have et liv.
Få hjælp som medafhængig
En terapeut kan hjælpe den medafhængige med at forstå de mekanismer, der binder dem og adfæren som holder dem fast i en låst situation. Terapeuten kan støtte den medafhængige i at kunne rumme de tomhedsfølelser, der opstår, når hun ikke længere er fokuseret på misbrugeren. Endvidere kan terapeuten støtte den medafhængige i at udholde og gennemleve de følelser, som vil opstå.
Det kræver mod at ændre
At komme ud af afhængighed er hårdt arbejde, hvilket kræver mod til at se på egne mønstre og ændre dem.
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.