John Petersen

 Min historie

Jeg er pårørende og medmisbruger. Derfor har det været vigtigt for mig at få støtte og hjælp, så jeg kunne komme videre, og ikke kun være far og ægtefælde til en alkoholiker og pillemisbruger. Det var vigtigt at lære at kunne adskille – og distancere mig fra min kones alkoholisme for samtidig at være rollemodel og god far for vore børn. Min kone har altid drukket, men jeg er egentlig ikke klar over hvornår det blev til et problem og misbrug. Misbruget blev starten på utallige forsøg på afvænning og misbrugsbehandling og kampen for at blive hørt og inddraget i et samfund som ikke tager ansvar når det gælder pårørende. Min verden brød sammen. Jeg var en far i chok og sat total ud af spillet som ægtefælde og far, der fik adgang til at hjælpe.

Som pårørende skulle jeg pludselig lære at passe på mig selv og holde sammen på en hverdag og en familie. Jeg blev nødt til at fortælle omverdenen at min familie var den bedste. Min familie var mit værk og min drøm. Den skulle bare være perfekt! Min det hele var bare en illusion, indtil det hele brast.

Den krise og sorg, der ramte mig har fået konsekvenser for resten af mit liv. Mange pårørende oplever som jeg, at det bliver et livsvilkår, hvor man som pårørende befinder sig i en eksistentiel grænsesituation, som er en voldsomt belastende tilstand, der sætter sine spor. Arbejde, familie og ens sociale liv falder fra hinanden, og man føler sig helt alene. Det har været en lang og sej proces at finde mine ben i et liv med en partner som er misbruger.

Min ægtefælde er nu i misbrugsbehandling og gør små fremskridt hver dag. Men jeg har ikke fået hjælp som medmisbruger og pårørende, så derfor lever jeg stadig et dysfunktionelt liv. Den usunde familiestruktur med benægtelse, undvigelser, løgne, fordrejelse af sandheder, manipulation med mere er mejslet ind i mit mindset. At have tillid til andre er svært. Med andre ord er jeg blevet afhængig af den afhængige. Som medmisbruger har jeg tilegnet mig rollerne som redderen, anklageren, frelseren, offer med mere. Jeg har spillet den afhængiges spil i 25 år, og jeg føler at det er det eneste jeg kan. Det er medmisbrug og medafhængighed af værste grad at være afhængig af en misbruger. Nu får min ægtefælde det gode liv tilbage gennem sin misbrugsbehandling, men ingen tænker på mig som pårørende. Når jeg, som pårørende, ikke kan komme i behandling fortsætter jeg mit medmisbrug. Efter 25 år er jeg slidt op, kørt ned og kørt over, mistet mit job og har kun en seng på et herberg. Som medmisbruger er jeg blevet så syg, at jeg ikke kan have et liv. Er det værdigt i et velfærdssamfund?

Vi har et samfund, som ikke magter de pårørende. Et samfund hvor du kun kan få individuel behandling såfremt du har penge. Nu står jeg tilbage som medmisbruger, helt alene og ensom med min frustration. Mit liv fungerer ikke, og jeg kan ikke lade min ægtefælde være årsag til- eller undskyldning for, at mit liv ikke kan fungere og hænge sammen. Hun har jo nu et rigtig godt liv som følge af antabus og afvænning. Men jeg sejler rundt uden kurs, og kan efterhånden hverken tage vare på mig eller andre. Som pårørende og misbruger har jeg udviklet symptomer på stress, mistrivsel og nedtrykthed.

Jeg ønsker med Family First at gøre opmærksom på de pårørendes vilkår her i landet. Jeg ønsker, at pårørende skal have et ståsted hvor de kan opnå massiv hjælp og støtte. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at hjælpe mig selv og andre derhen, hvor de som pårørende har mod på egen tilværelse. Jeg ønsker at gøre oprør mod samfundets afvisning af behandling til pårørende. Det må jo være i samfundets interesse, at gøre pårørende til en ressource, i stedet for at afvise dem. Ved at hjælpe og støtte pårørende til alkoholikere og stofmisbrugere, ville samfundet få ressourcestærke og handlekraftige individer. Individer som vil kunne støtte op om deres familie og motivere deres misbruger til at komme i misbrugsbehandling. Samfundets nuværende tilgang til pårørende skaber hjælpeløse, nødlidende og sårbare ofre, som knap nok magter sig selv. Pårørende som bruger alt sin energi på misbrugeren og familien, men uden større held. Pårørende som bliver syge og en belastning for deres familier og for samfundet.