Familien har det svært når misbrug af rusmidler sniger sig ind. Vi bliver pludselig overrumplet af noget som vi ikke kender, og som truer vores identitet og familie. Vi kommer, uforskyldt, til at leve med en ‘elefant’, som vi dybest set ikke magter. Pludselig står vi der med et barn eller ægtefælle som vi ikke længere kender – en kær person, der langsomt forsvinder ud af vore arme og væk fra den kærlige familie, vi har skabt. Det er kærligheden til et person, som vi gerne vil dele livet med, som pludselig bliver en helt anden.
Hvilke redskaber har pårørende?
Hvordan bliver vores måde at tænke på når noget så tungt som et misbrug rammer familien? Ja, vi bliver klar til at gå i forsvar for hvad vi har, og tå til angreb på alt der truer os. Vi pårørende bliver forvandlet til personer vi ikke er. Hele følelsesregistret kører op og ned som en elevator,
og vi er i højeste alarmberedskab. Pludselig påtager vi os roller, vi ikke er udrustet til. Vi agerer psykologer, behandlere, konfliktløsere, bankrådgivere, detektiver, jobformidlere, uddannelsesvejledere, chauffører og planlæggere. Samtidig afskærmer vi os fra alt udefra, fordi vi vil beskytte vores familie – og os selv. Vi bliver som et vildt dyr, trængt op i en krog. Helt alene.
Pårørendes ændrede adfærd
Når man står i orkanens øje og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med frustration, bekymring og afmagt, er det sjældent at man har klarsyn af naturlige grunde. Og hvorfor bliver man stresset og hvad er det at medafhængighedens adfærd udfører flere funktioner. De er et grundlag for kontakt og relationsopbygning med andre, noget der er vigtigt for os mennesker. Opførslen udfører også funktionen ved at aflede opmærksomheden fra indre besværlige følelser som usikkerhed, skam, tristhed eller vrede. Dette er følelser, der er naturlige at have efter at have vokset op i en dysfunktionel familie, hvor barnet udsættes for forsømmelse, følelsesmæssige mangler eller traumer.
Almindelige bekymringer, som mennesker med denne type problemer viser, er mislykkede kærlighedsforhold, bliver udarbejdet eller følelser af tomhed og manglende mening i livet.
1. Se problemet
Et første skridt er ofte at komme i kontakt med begrebet medafhængighed. Det, der er smart ved dette koncept, er, at det siger, at adfærd, der normalt ses som ønskelig, hjælpsom adfærd, kan være et problem, når de dominerer nogens personlighed. At begynde at se sig selv som medafhængig betyder ofte, at personen er motiveret til at ændre sin situation, det er som om der tændes et nyt lys over situationen.
2. Pas på sikkerhed
Hvis du bor med en person, der har problemer på nogen måde, vil jeg anbefale, at den første ting, du tænker på, er rene sikkerhedsaspekter. Har du eller dine børn en reel risiko? Har personen adgang til dit kreditkort, eller kan han / hun skade dine børn på nogen måde? Hvis du har børn, vil jeg kraftigt anbefale, at du har kontakt med en professionel, for eksempel ved kommunens forældrerådgivning, sociale tjenester eller i et kvindes- eller mænds husly.
Der er rapporter om, at forældre, der selv er blevet misbrugt seksuelt, har svært ved at identificere, om deres børn bliver misbrugt. Og på samme måde kan mennesker, der er vokset op med en masse krænkelser mellem forældrene, have svært ved at dømme den skade, deres egne børn lider af konflikter mellem forældrene. Derfor er det vigtigt at tage dette spørgsmål om sikkerhed meget alvorligt.
Det er åbenlyst svært at modtage langtidshjælp, hvis du går rundt og konstant bliver stresset for din partners næste fyld eller er nødt til at håndtere børnene, der får mavepine for alle konflikter mellem forældrene.
3. Addfærd
Et forslag, som jeg ofte giver mine klienter, er at oprette en liste med medafhængighed – hvor du blot skriver op adfærd knyttet til medafhængighed. Du kan f.eks. gøre dette under overskrifterne:
- Ting jeg gør
- Ting jeg siger
- Ting jeg tænker
- Ting jeg føler
Jeg anbefaler også, at du holder denne liste på en sådan måde, at du ofte bliver mindet om den. For eksempel på køleskabet, på natbordet eller som en skærmbaggrund på computeren.
Målet er at blive mere opmærksom, når du går ind i medafhængighedsmønsteret, og til sidst oplever mange måske en speciel følelse i kroppen, når disse ting udløses. Jeg beskriver det normalt som at handle ud fra angst og ikke ud af deres centrum.
4. Ændre adfærd
Hvis du er ved at handle som en rådgiver for en kollega, skal du blot stoppe denne opførsel. Dette kræver ofte enorm beslutsomhed og udholdenhed. Du er nødt til at erstatte den medafhængige adfærd med adfærd, der får dig til at føle dig godt, såsom hobbyer og motion, der giver energi. Og snak mere om dig selv og dit inderste væren med venner, og sæt grænser for andres behov og ønsker. (faktisk synes jeg måske, at ordet afgrænsning er lidt kedeligt, det handler virkelig om at blive bedre til at forhandle, hvordan ens egne behov skal interagere med andres).
En tommelfingerregel her kan være, at du kan stræbe efter at have 50% af din opmærksomhed på dig selv og 50% på andre, og jeg har ofte bemærket, at medafhængige mennesker føler, at de fungerer på en måde, der er langt fra dette.
5. Håndter følelser og vanskelige oplevelser
Hvis problemet med medafhængighed, som jeg tror, foreviges af adfærd, der distraherer fra forstyrrende indre følelser, er det svært at bare arbejde på at ændre adfærd, er du også nødt til at tackle de inderste følelser, som du ofte aldrig har tilladt dig selv. føle.
Her er et problem, at mange medafhængige er blevet meget dygtige til at skjule sig selv og andre for, at de overhovedet har svære følelser. Et sådant eksempel kan være vittighed om smertefulde oplevelser. Dette gør det vanskeligt for mennesker, der ønsker at hjælpe en medafhængig, og det er sandsynligvis grunden til, at jeg ofte møder mennesker, der har været hos mange fagfolk, men ikke rigtig har modtaget god hjælp.
Jeg tror, dette handler om at tale om, hvad du har oplevet, og gøre det “for real”; at lade sig selv føle vanskelige følelser og navngive dem og få en empatisk reaktion fra en anden, en terapeut eller medmenneske. Fordi medafhængige ofte har svært ved at “synkronisere” indre følelser med det, de siger og udtrykker med kroppen, kan professionel hjælp ofte tilføje meget. Hvis du finder ud af, at du sidder fast i din personlige udvikling, og at din situation er i overensstemmelse med det, der er beskrevet i denne artikel, kan psykoterapi være uvurderlig hjælp. Og jeg siger dette ikke kun som en reklame for mit eget erhverv, men også fordi jeg er stødt på så mange mennesker, der har været i mange år og havde svært ved at ændre deres situation på egen hånd.
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.