Overinvolvering i misbrugerens liv
Det er en balance at bedømme hvor meget involvering der er nødvendig for at være en god pårørende. Uanset hvordan vi er pårørende til en misbruger så er balancen mellem over- og underinvolvering noget som er meget følsomt. Der er utallige eksempler på at såvel overinvolvering som underinvolvering kan skabe konflikter i enhver familie hvor misbrug fylder.
Tilknytning i den nære relation
I mange tilfælde oplever pårørende at relationer som venner og familie, tilråder en distancering til misbrugeren. Især når en overinvolvering er tilfældet er dette ønske fra det netværket en naturlig reaktion. At opleve belastninger som følge af involvering i parforholdet eller egen familie behøver ikke kun at
omhandle dem, der har en partner med misbrug. Også f.eks. voksne børn af misbrugere kan opleve belastninger i deres parforhold/nuværende familie.
Samspillet i familien
I hvilken grad har misbrug præget samspillet i familien er en del af vurderingen om barnets personlige og sociale udvikling i relationen. Ofte møder børn problemer som isolation, tabu og ensomhed, såvel som det at være omsorgsgivere for deres mor og/eller far. Det er kendetegnet for misbrugsfamilier at problemer sjældent italesættes. Ofte viser der sig dysfunktionelle mønstre, hvor involvering i en form for overreaktion er mere reglen end undtagelsen. Pårørende er ofte i en ‘pleaser’ rolle i fornægtelse eller som skjold mod et misbrug i familien. Familiemedlemmer oplever at få forbud mod at tale om misbruget som en del af en manipulerende misbrugsadfærd.
Beskyttende rolle
Som forældre til en misbruger er det ofte umuligt at sætte grænser i forhold til misbrugeren. Det er ikke sønnen eller datteren som forældre er oppe imod, men derimod misbrugeren. En svær skildren, idet forældre elsker sin søn eller datter men afskyer misbrugeren. Ofte træder den sunde fornuft i baggrunden og forældrene accepterer ting som overskrider egne grænser. Der kan også ske det, at forældre kommer til at hjælpe deres barn så meget, at han/hun ikke mærker k til at komme ud af sit misbrug. Som velmenende forælder er det også vigtigt at forstå, at misbrugere reagerer anderledes på hjælp, end andre.
Involvering og kæmpe med misbrug
Misbrug anses for at være en individuel kamp, og kan gøre stor skade på misbrugeren. Men involverede parter som pårørende, venner og kollegaer rammes hårdt og glemmes ofte når der tales om misbrug af rusmidler og andre stoffer. Især den nære familie som ægtefæller, forældre og børn oplever misbruget helt tæt på og kan tage skade både på forskellig vis. Finansielt, helbredsmæsigt og følelsesmæssigt kan pårørende rammes enten her og nu eller på sigt. Især børn kan blive skadet for livet med senfølgeskader som kan være invaliderende.
Børn af misbruger involveres særligt
Børn som vokser op med en forælder, som har et misbrug, har naturligt større chance for selv, på et senere tidspunkt i livet, at misbruge stoffer eller alkohol. Grunden til dette ligger i, at barnet muligvis har haft en eller flere traumatiske oplevelser, i løbet af sin opvækst. At se en forælder misbruge stoffer eller alkohol, skaber ofte følelsesmæssige bekymringer, der ikke kun skaber forsinkelser i læring og udvikling, men også langvarige mentale og følelsesmæssige lidelser.
Over- eller underinvolvering
Der er flere forskellige grunde til måden hvorpå pårørende involverer sig i misbrugerens liv. Angsten for svigt eller at blive svigtet samt frygten for at blive kasseret eller afvist ses som typiske mønstre. Men også bekymringen for ikke at være god nok, sårbar og magtesløs kan være grunde. Men også længslen efter nærhed, ro, tryghed, glæde og kærlighed fra den man holder kær er naturligt meget indlysende grunde til kærlig omsorg og involvering.
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.