Pårørende, familie og misbrug af rusmidler

Pårørende til misbrugere er i en udsat position til at få psykiske lidelser. Meget få studier beskiftiger sig med personer til afhængige af alkohol, stoffer og medicin, så peger konklusioner i samme retning. At det er psykiskt belastende at være pårørende, og at mange pårørende føler sig ensom og afmægtig i deres situation. Når alkohol eller stoffer fylder Uanset om man er partner, forældre, søskende, ven eller tæt på en person med afhængighed eller misbrug, er det hårdt og nedslidende at være pårørende. Det er pinefuldt og svært at se sine nærmeste lide af en sygelig trang til alkohol, euforiserende stoffer eller andre rusmidler. Pårørende er aldrig klædt på til opgaven som pårørende og ved derfor ikke hvad man skal stille op. At det er psykisk belastende er ikke nok til at pårørende kan få hjælp og de svigtes af sundhedssystemet. Samfundet burde hjælpe pårørende og se dem som en ressource til at hjælp misbrugeren i recovery eller til at komme i behandling.

Omgangskredsen, familier og børn påvirkes

At være pårørende kan skabe et virvar af følelser, fra vrede, sorg og afmagt til skyldfølelser, depression og angst. Misbrug af rusmidler rammer derfor ikke kun personen, der lider af afhængigheden, men hele omgangskredsen, herunder familie og børn. Hos Family First kan du få mere information om det er at være pårørende til en person med misbrug, afhængighed eller/og selvskade. Såfremt du har brug for rådgivning og støtte kan du få hjælp gennem Family First på forskellig vis.

Psykiske belastninger

Det er psykisk belastende at være pårørende til en alkoholiker eller stofmisbruger. Det tyder således på, at det er mere belastende at være pårørende til en person med misbrug af rusmidler, end det er at være pårørende til personer med psykotiske lidelser. En engelsk undersøgelse finder, at over 50 % af pårørende til personer med alkohol eller stofmisbrug lever med symptomer på angst og 13 % oplever depression.

Manglende støtte

I den internationale forskning findes en udpræget tendens til at pårørende til personer med misbrug eller afhængighed af alkohol eller/og stoffer føler sig svigtet af sundhedssystemet. Pårørende oplever deres behov marginaliseret og oplever ikke at kunne få den hjælp, de har behov for. Der findes undersøgelser, som viser oplevelser af negative og stereotype opfattelser af misbrugere og deres forældre fra det sundhedsprofessionelle personale. Denne manglende anerkendelse og hjælp i forhold til at håndtere livet som pårørende, kan forværre den allerede smertefulde og stressfulde situation pårørende står i.

Hvilke behov har pårørende?

Mange pårørende ønsker at blive involveret i behandlingen af alkohol- og stofmisbrug, eksempelvis gennem samarbejde med det sundhedsprofessionelle team. Herved kan pårørende opnå øget indsigt i lidelsen og behandlingen heraf. Et af de dominerende behov blandt pårørende er praktisk og emotionel støtte i forhold til at håndtere misbrug af alkohol eller stoffer. Der ses et udpræget behov for vejledning i at håndtere situationer hvor mad indgår, ligesom pårørende efterspørger hjælp i forhold til at udvikle copingstrategier.

Søskende

Der er generelt foretaget meget få studier om, hvordan det er at have en søskende med en misbrug af rusmidler. De få undersøgelser, som er udgivet, tegner dog et billede af, at misbrug af rusmidler påvirker søskendes hverdag og følelser på en række fundamentale områder.

Angst og vrede

Søskende til personer med et misbrug af rusmidler bekymrer sig over, hvilke konsekvenser misbruget kommer til at få for deres søskende. Nogle søskende er bange for, om deres bror eller søster overlever misbruget, og om vedkommende nogensinde bliver helt rask igen. Samtidig oplever søskende en følelse af vrede og afmagt over for afhængigheden, ligesom magtesløshed i forhold til ikke at kunne hjælpe sin bror eller søster forekommer blandt søskende til personer med et misbrug.

Et stort ansvar

Nogle søskende oplever at skulle modnes hurtigt og at skulle tage større ansvar, både i familien og over for personen med alkohol- eller stofmisbruget. Derfor kan søskende til personer med misbrug føle, at de mister en del af deres barndom eller ungdom til fordel for misbruget. Søskende kan desuden opleve det svært at skulle balancere egne behov, forældrenes behov og sin søskendes behov, hvilket kan opleves som en loyalitetskonflikt, fordi man ikke kan tilfredsstille alles behov.

Kærlighed og frustration

I den fælles kamp mod misbruget og dets konsekvenser, kan denne være med til at skabe et tættere bånd mellem søskende, hvor den ene har et misbrug af rusmidler. Omvendt kan misbruget skabe afstand, fordi søskende oplever frustrationer, frygt og vrede over for afhængigheden. Derfor kan søskende til en misbruger opleve en splittelse mellem på den ene side kærlighed til misbrugeren, men samtidig stor frustration over selv samme afhængigheden eller misbruget. Nogle søskende kan også opleve en følelse af jalousi, fordi den syge søster eller bror får det meste af opmærksomheden fra forældre og bekendte, hvilket også kan øge frustrationen over sygdommen.

Partnere eller ægtefælde

Partnere til personer med en afhængighed af rusmidler

Der findes meget lidt viden om, hvordan det opleves at være i et parforhold, hvor den ene lider af et alkohol- eller stofmisbrug. De få undersøgelser der findes viser, at partnere til personer med misbrug oplever betydelig og langvarig stress ligesom vrede, sorg, skam, angst, depression og skyld er hyppigt forekommende følelser blandt partnere til personer med et misbrug af alkohol eller stoffer.

Udfordringer

Foruden bekymringer og sorg over partneres lidelse er specifikke sygdomsbestemte faktorer som fx håndtering af forstyrret adfærd, social isolation, hemmeligholdelse samt oplevelser af stigmatisering særligt udfordrende for partnere. Det er efterhånden et velunderbygget faktum, at det er yderst krævende at være partner til en person med et rusmiddelmisbrug og at parrene kan have svært ved at få det til at fungere.

Inddragelse gavner

På trods af, at det stadig er et underbelyst emne, peger nyere forskning på, at inddragelse af partnere kan have gavnlig effekt i behandlingen af voksne med misbrug af rusmidler. Man ved fra behandling af børn og unge fra misbrugsfamilier, at familieterapi har god effekt og at effekten af inddragelse med fordel vil kunne overføres til voksne med misbrug af rusmidler og deres partnere. Eksisterende forskning viser, at partnere ofte er villige til og ivrige efter at hjælpe, men at de er bange for at forværre misbruget og derfor ikke ved, hvordan de skal tage affære.

Børn

Børn af forældre med misbrug af rusmidler

Forældres opfattelse af sig selv og deres omgivelser overtages i høj grad af barnet under opvæksten. Hvis forældrene har et problematisk forhold til deres eget selvbillede og forholdet til alkohol eller stoffer, og hvis det kommer til udtryk i forhold til drikkemønstre, kan det hæmme opmærksomheden og omsorgen over for barnet. På den måde kan misbruget overskygge barnets ønsker og behov, og barnet kan selv udvikle usunde drikkevaner og et forstyrret verdensbillede, som kan resultere i et egentlig misbrug eller afhængighedsforhold af rusmidler.

Konstant fokus på barnets forhold til rusmidler

Udover den indirekte påvirkning, hvor barnet kopierer forældrenes drikkevaner og forstyrrede verdensbillede, kan barnet også udsættes for et direkte pres fra en forælder med en afhængighed eller misbrug af alkohol eller stoffer. Dette kan fx ske gennem fokus på barnets drikkevaner, madvaner osv. Undersøgelser har også vist, at forældre med misbrug af alkohol eller stoffer, kan udvikle angstlignende symptomer overfor barnets liv, herunder konsekvenser og senfølgeskader.

Misbrug giver sociale vanskeligheder

Misbrugere har desuden en tendens til at lide af vanskelige forhold til andre mennesker. Det kan påvirke barnet og eventuelt skade dets selvværd og sociale kompetencer, der er så vigtige for et velfungerende liv. Konklusionen er, at misbrug og afhængighed af rusmidler påvirker hele familien – og ikke mindst børnene i en sådan grad at de kan blive syge.