Den pårørendes rolle er vigtig, men ofte meget uklar når det gælder ægtefælde eller børn til en misbruger. Pårørende og deres misbruger, er ofte ilde stedt og kan ikke få den fornødne hjælp. Der er forlidt fokus på pårørende til misbrugere, hvilket gælder både børn, unge og voksne. Det at være pårørende er opslidende for de fleste, idet det foruden arbejde eller skole også kræver ekstra arbejde i hjemmet for at få dagligdagen til at fungere.
Rollen som pårørende
Pårørendes rolle idag må ændres til at kunne bidrage aktivt i behandling af deres kære. Men behandlersystemet benytter sjældent den videnressource, som de pårørende kan bidrage med. Det er forkert, idet alt forskning viser at aktiv indragelse af pårørende vil forbedre udfaldet af misbrugsbehandling.
Pårørende kan bidrage
Når en nær person som man har kær, rammes af misbrug, kan pårørende blot se til, mens behandlingsstedet knokler for at gøre vedkommende rask igen. For blot nogle få år siden var de pårørende ikke en del af en misbrugsbehandling.
Hvor de pårørende idag mere er blevet en del af hverdagen på behandlingsstederne. Der er en bred erkendelse af, at de pårørende både kan og bør spille en aktiv rolle i misbrugerens behandlingsforløb. Med andre ord er de pårørende således en vigtig kilde til viden om patientens adfærd, tankemønstre og fysiske tilstand. De kan sikre det overblik med informationer om misbrugerens symptomer, hverdag og behov – viden, som kan have en positiv effekt på misbrugerens forløb.
Den pårørendes viden bør bruges aktivt
Pårørende oplever ofte at deres viden rent faktisk ikke bliver efterspurgt. De føler nok, at de bliver budt indenfor i behandlingsmiljøet, men at de ender i en passiv rolle, når der skal træffes egentlige beslutninger om behandlingen. Årsagen til dette kan være mange, men den mest udbredte er, at behandleren er bange for at åbne op for nye problemer, og at visse pårørende kan have en direkte negativ effekt på behandlingsforløbet. Når en pårørende stiller spørgsmål, så får de et svar, men behandleren kan ikke altid gå ind i de bekymringer, der ligger bag spørgsmålet – for de har rigeligt at lave i forvejen, og dermed ikke tid til at håndtere eventuelle nye problemstillinger. Det kan have en uheldig konsekvens, idet de pårørende bogstaveligt talt kan bliver syge af bekymring, frustration og afmagt.
Familiesamtaler for pårørende
En rigtig god løsning på inddragelse af de pårørende kan være gruppesamtaler med familie og netværk. Her kan behandleren benytte en særlig spørgeteknik kaldet ‘Systematisk Kommunikation’ til afklaring af ressourcer hos netværket omkring misbrugeren. Det hjælper endvidere også familien til at reflektere over situation fra en anden vinkel og se nye muligheder. Dermed får man dæmmet op for de pårørendes følelse af ikke at blive hørt, set eller inddraget.
Mit navn er John Petersen og jeg er NLP Psykoterapeut studerende og frivillig hos Family First i Danmark. Hos Family First er min mission og vision, at hjælpe pårørende til misbrugere med at få et godt liv. I gennem 25 år som pårørende og medmisbruger har jeg skabt mig rigtig meget personlig erfaring med misbrug af alkohol og medicin. Jeg har oplevet de mange dilemmaer, som pårørende står i når deres familie bliver dysfunktionel som følge af alkohol eller stoffer. Jeg ved, at ingen enkelt tilgang er den rigtige for det enkelte individ, og derfor er og bliver jeg uddannet indenfor en række modaliteter, herunder psykologi og psykoterapi.
“Min store lidenskab er at hjælpe pårørende og familier berørt af misbrug til et bedre liv”
Jeg ved hvor smertefuld og problematisk det er at være medmisbruger, og se hvordan ens kære kæmper forgæves mod det monster, som hedder alkohol og stoffer. En misbruger af rusmidler påvirker sine omgivelser, hvilket er alt ødelæggende for uskyldige familier, herunder ægtefælde og børn. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for pårørende til misbrugere.